Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks

Taarnborg er en af Ribes mest velbevarede renæssancebygninger.  

Taarnborg
 
Taarnborg er en gammel herregård beliggende i Ribes gamle latinerkvarter. Bygningen er mest kendt som Hans Adolf Brorsons bolig tilbage i 1700-tallet. Han var salmedigter og biskop ved Ribe Domkirke. Taarnborg er istandsat af Ny Carlsbergfondet, og bygningerne ejes i dag af Realea.
 
En herregård i midtbyen
Taarnborg blev opført i 1570-1580. Dengang var bygningen omgivet af stalde og lader, selvom den lå inde i byen. I dag har den lille byherregård et tag af rødt tegl, oprindeligt var det af skifer. Bygningen er et af de bedst bevarede huse fra renæssancen, og man har fundet træbjælker, der kan dateres helt tilbage til starten af 1500-tallet.
Til Taarnborg hører der også et mindre bindingsværkshus, kaldet ”Hundehuset”, der er fra midten af 1700-tallet. Her har der blandt andet været posthus, og i dag er der kontor.
I 2003-2004 blev der, med støtte fra blandt andet Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen, gennemført en omfattende restaurering af den gamle bispegård.
 
Taarnborgs bagside – nyd de mange smukke detaljer.

Bispebolig og kursussted
Der har boet flere kendte personer på Taarnborg, for eksempel Oluf Munch, der var den sidste katolske præst i Ribe, og historikeren Anders Sørensen Vedel.
Taarnborg fungerede som bispegård 1743-1868 med salmedigteren H. A. Brorson som dens mest berømte beboer. I 1741 ansøgte Brorson kongen om at flytte fra Hans Tausens gamle bispegård ved domkirken, fordi denne bygning var så forfalden at den nærmest var ubeboelig. Taarnborg er nu både privatbolig og kursussted med Brorson og Sønderjyllands historie på programmet.
 
Kilder:
J. Kinch: Ribe Bys Historie I-II, 1869 og 1884.
Torben Bramming: Taarnborg, 2009.
Anne Marie Nielsen og Hans Edvard Nørregaard-Nielsen: Taarnborg – midt i Ribe, 2004.
 
Links:
Visit Ribe

  

Turist i Ribe
Bespisning
Overnatning
Guidede ture
Attraktioner

Historisk Atlas - Ribe

Kultur & Fritid • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • +45 76 16 18 64 • e-mail