Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks

Ribes sidste vægtere, 1902.

Vægteren

Vægterordningen fandtes allerede i Ribe i 1300-tallet, og vægterne patruljerede i Ribes gader frem til og med 1902. Vægterne fungerede som datidens nattevagter og politi. De sørgede for ro og orden i gaderne, samtidig med at de hver time sang et vægtervers, og således beroligede borgerne med, at der blev holdt vagt. Fra 1935 har vægteren som turistattraktion været en fast bestanddel af Ribe.
 
Vægterne i Ribe
Organiseringen af nattevægtere går helt tilbage til 1300-tallet, hvor vægterne først blev almindelige i købstæderne og derefter spredte sig til provinsbyerne. I Ribe har der været vægtere fra omkring år 1300, og det er muligt, at der endda har været en form for vægtere i Ribe endnu tidligere. Fra 1565 blev vægterne i Ribe aflønnet af byen, og fra midten af 1700-tallet fik de fri bolig. Byens fire vægtere boede i Gravsgade 38 fra 1832 indtil 1902, hvor vægterordningen ophørte i Ribe. Som hovedregel var der ansat fire vægtere i Ribe, selvom der i 1845 blev ansat en femte vægter.
Fra midten af 1800-tallet overvejede man flere gange, om vægterinstitutionen i Ribe skulle ophæves. Men byens borgere kæmpede for at bevare deres vægtere, så ophørte vægterordningen først 31. december 1902.
 
Vægterne som turistattraktion
Der gik dog ikke lang tid, før vægterne atter kunne ses i Ribes gader, for vægteren viste sig at have et stort potentiale som turistattraktion. Allerede i anledning af Domkirkens genindvielse i 1904 medvirkede en velsyngende vægter ved flere arrangementer, hvilket gentog sig ved den nationalhistoriske fest i 1921 med folkesangeren Mads Madsen som vægtersanger.
Vægtersangen blev så stor en succes, at Mads Madsen ved adskillige lejligheder derefter sang de gamle vægtervers. Turistforeningens bestyrelse besluttede derfor, at man i sommermånederne skulle lade en vægter, iført original uniform og udstyr, synge vægterversene hver aften i Ribes gader. Siden 1935, med undtagelse af årene under 2. Verdenskrig, har vægteren således været et fast tilbud til turisterne. På hjemmesiden for Ribe turistbureau findes informationer om vægterrundgangene i Ribe.   
 
Nutidens vægter viser turister rundt og er stadig en populær del af Ribe.
Nutidens vægter viser turister rundt og er stadig en populær del af Ribe.
 
Vægterversene
Eftersom det kun var de færreste personer, som dengang havde ur, og for at sikre sig at vægterne ikke sov, når de skulle arbejde, blev vægterne på deres rundgang pålagt at råbe, hvad klokken var ved hvert fuldt klokkeslæt. Vægternes råb lød: ”Hov vægter, klokken er slagen…” – ordlyden kendes helt tilbage fra svenskekrigens tid i 1659.
 
Vægterversene blev indført i København i 1683 og bredte sig herefter til provinsbyerne. Det er sandsynligvis salmedigteren Thomas Kingo, som har skrevet vægterversene. Oprindeligt var der otte vægtervers, fra kl. 9 om aftenen til kl. 4 om morgenen, men i forbindelse med at vægtertjenesten senere blev forlænget med to timer om vinteren, blev der tilføjet to nye vers, som dog ikke poetisk kan måle sig med de andre vægtervers. Det mest gengivne vægtervers er det fra kl. 10, som lyder således: 
Om du vil tiden vide,
husbonde, pig´og dreng
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig herren fri,
Vær klog og snild,
vogt lys og ild!
Vor Klokk´er slagen ti.
 
 Folkesangeren Mads Madsen som vægter i 1921.
Folke-sangeren Mads Madsen som vægter i 1921.
Vægterens opgaver og udstyr
Vægtersangen og uniformen gav vægterne en karakteristisk fremtoning og gjorde dem populære i byens natteliv. Vægterne fungerede nærmest som datidens politi og nattevagter. De skulle sikre ro og orden i byerne om natten, passe gadebelysningen, som indtil omkring 1880 bestod af tranlamper, og derudover slå alarm i tilfælde af ildebrand og stormflod.
Vægternes uniform bestod af en solid frakke med blanke knapper, lange støvler og en hue med øreklapper. I tilfælde af kraftig kulde eller blæst trak vægteren tykke uldsokker uden på støvleskafterne og tog et stort slag af sækkelærred uden på uniformen.
Vægterens pligter var risikable at udføre, da vægteren risikerede at blive stukket ned eller kastet i vandet og derefter drukne. For at kunne forsvare sig var vægteren bevæbnet med morgenstjernen; et middelalderligt våben med spydspids og en tung trækugle besat med store jernpigge. Dette våben var helt op til 1848 en del af vægterens normale udrustning, hvorefter man gik over til at benytte en tyk stok i stedet for, da morgenstjernen dels var et farligt våben, dels ikke var bekvem som støttestav.
Selvom vægteren udførte et vigtigt arbejde, var lønnen temmelig ringe, hvilket betød at vægterne supplerede med dagsarbejde for byens borgere. Fx blev vægterne anvendt til at kløve og stable brændselsforsyningen for vinteren. Vægterne var oftest gode venner med byens folk, der ved højtider takkede vægterne for deres hjælp med gaver i form af penge, lys og mad mv.
I dag går vægteren rundt i Ribes gader for at glæde de mange turister og byens borgere, og vægteren udfører ikke længere de samme opgaver som de oprindelige vægtere.
 <