Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks

 

Billetsalget er skudt i gang.

Den 5. maj. åbner billetsalget til den musikdramatiske forestilling

Amerikaneren - om Jacob A Riis og hans tid.


Amerikaneren er et møde mellem musik, dans, skuespil og billedprojicering. Amerikaneren er en forestilling om engagement, om at følge sine drømme, og om at verden er stor og spændende.

 

Amerikaneren

Manuskript: Peter Laugesen, Musik: Fuzzy
 

Amerikaneren er en moderne og tankevækkende fortælling om den banebrydende danske fotograf og journalist Jacob A. Riis, som trodsede janteloven og fulgte sin drøm til den nye verden Amerika i år 1870.
Efter at have oplevet sult, fattigdom og vagabondering på egen krop, kæmpede han kærlighedens kamp og vandt. Jacob A. Riis blev, med sine kompromisløse beskrivelser af folks vilkår, en af de største fotodokumentarister og en af de største profiler i USA’s historie, og fik New Yorks slumgader til at blomstre med liv og dufte af en bedre fremtid.
At kunne se frihed og muligheder midt i død og elendighed gjorde, at hans billeder og foredrag ændrede livet for tusinder af emigranter!
 

Publikum kan se frem til en farverig og energisk musikdramatisk forestilling med højt til loftet og store stilladser, hvor video- og fotoprojicering kombineres med klassisk sang, dans og teater, og hvor Riis’ berømte fotografier vækkes til live igen.
 

Forestillingen er produceret af Teater freezeProductions i samarbejde med digteren Peter Laugesen, der i 2009 stod bag den anmelderroste forestilling Ovartaci.
 

Urpremiere i Ribe.  I Det Gamle Ribe Seminarium, Simon Hansens Vej.
9. - 14. september 2010,
alle dage kl. 19.30
Billetsalg: www.billetten.dk, Ribe Turistbureau: 75421500 
Billetpris: 140 kr. / Pris med grupperabat ved minimum 20 pers.: 110 kr.

Musikhuset Aarhus
22. - 24. september 2010,
alle dage kl.19.30
Billetsalg: 89 40 40 40
Billetpri