Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks
Ribe set fra vest, 1869. RKM 163 Carl Rasmussen
Ribe set fra vest, 1869. RKM 163 Carl Rasmussen

Samme ting, to indgange 

 

Det seneste år har Pædagogisk Udvikling arbejdet på at udgive nyt undervisningsmateriale i anledning af Ribes jubilæum. I april blev sløret så løftet for en hel ny netportal, der byder på alt fra matematik i domkirken til gps-guidede ture rundt i den gamle by.

 

De dage er talte, hvor undervisningsmaterialer i folkeskolen var lig med sirligt indbundne klassesæt af bøger og hæfter. Fremtiden er digital, og derfor er Pædagogisk Udviklings nye undervisningsmaterialer om Ribe selvfølgelig udgivet på nettet.

 

- Den gode historie i det her er helt klart samarbejdet, siger pædagogisk udviklingskonsulent Dorte Vind. - Et tema handler om kunstens Ribe, og så har vi fx haft kunstmuseet med på banen.

 

De 11 temaer

Læs om dronning Dagmar

Kunstens Ribe

Matematik i Ribe Domkirke

På opdagelse i Ribes geografi

Riber Ret

Dronning Dagmar

Klostervæsen

Reformationen og Ribe

Naturvidenskabelige ripensere

Kendte personer fra Ribe

Kors i knægte (rundt med gps)

 
 
 

Lærer af hinanden

En gruppe frikøbte lærere har sammen med de pædagogiske udviklingskonsulenter lavet et udkast til undervisningsmaterialet, som lokale fagfolk så har haft til gennemsyn. Dorte Vinds erfaring er, at det giver det bedste resultat, og det er en af de medvirkende fagfolk, Ingeborg Bugge, enig i.

- Som kunsthistoriker ville jeg formentlig have tænkt opgaverne på en anden og mindre konkret måde, og det ville sikkert ikke have virket nær så godt. På den anden side kan vi som museumsfolk korrigere og justere, når noget fagspecifikt måske lige mangler den sidste afpudsning. Der netop derfor, det er så frugtbart med et tværinstitutionelt samarbejde, siger Ingeborg Bugge, der er museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum.
Ifølge museumsinspektøren har museumsfolkene også selv lært noget gennem samarbejdet.

- Når museet genåbner til december, vil vi være parate til at gå langt mere aktivt ind i projekter af den her art. Man må ikke glemme, at børnene er fremtidens potentielle museumsgæster, vi skal lære dem kunstens sprog i tide. Det gør vi bedst ved at samarbejde med skolefolk, hvis ideer, som fx at skrive et digt til et billede, kan være en glimrende øjenåbner for sådan nogle som os, funderer Ingeborg Bugge.

Undervisningsmaterialet kan hentes som PDF-filer. Ifølge Dorte Vind har jubilæumspenge fra Region Syddanmark, gjort det muligt at give materialet et flot og lettilgængeligt layout. Samme pulje penge har også bevirket, at hele eller dele af portalen oversættes til engelsk og tysk.

- Og så bliver det jo pludselig også interessant for turisterne, konstaterer Dorte Vind.

 
 

Mere information: Pædagogisk Udviklingskonsulent Dorte Vind, dvk@esbjergkommune.dk / 76168826

 

Sydvestjyske museer og Esbjerg skolevæsen byder elever velkommen i renæssancens Ribe.

 

Autentisk miljø
Et skoletjenestetilbud på Quednes Gaard inviterer eleverne ind i et autentisk historisk miljø. Rummene i købmandsgården står som i tiden omkring år 1600. Genstandene og møblerne i kælderstuen, herberget mv. er også autentiske.

Skolerne kan booke en dag i Ribe. Bookingen kan ske via: Skoletjenesten ved Esbjerg Kommunale Skolevæsen: Tlf: 76 16 81 00 mail: jyth@esbjergkommune.dk

 
 
 
 


Tilbuddene:
Skoletjenestetilbuddene i tilknytning til Quedens Gård arbejder med temaet Barn i Renæssancens Ribe, herunder er der indtil videre 2 tilbud.
Fælles for begge tilbud er, at alle får en introduktion til renæssancen i kælderstuen og herberget på Quedens Gård, hvorefter der kan vælges imellem et tilbud om læseteater og et tilbud om historiske værksteder for piger og drenge.
Ved tilbuddet med læseteater har eleverne på skolen inden besøget på Quedens Gård forberedt sig på oplæsning af sekvenser af historiske begivenheder, som dramatiseres og iscenesættes på autentiske steder i Ribe. Eleverne iføres historiske dragter og der er opstart og afslutning på Quedens Gård.
Ved tilbuddet om de historiske værksteder er klassen derimod hele dagen på Quedens Gård. Her mures og tømres, laves mad og huslige gøremål.
Dragterne er syet af Historicum og teksterne til læseteatret er skrevet af Hans Thimes.

Se mere: Brug linket her 

   

 

 
 

 

Visit Ribe

  

Turist i Ribe
Bespisning
Overnatning