Projektgruppen bag Ribes 1300 års jubilæum ønsker at forevige jubilæet, gerne med ripensernes egne ord og billeder. Tanken er, at jubilæets hjemmeside skal bevares som en (digital) dagbog med stemningsfyldte billeder og tekster fra året der gik. En hjemmeside, som kan stå som et varigt minde og tegn på Ripensernes store jubilæumsfest, der ikke blot blev en markering af 1300 år på bagen, men som også blev et synligt tegn på byens sammenhold og engagement. Derfor opfordres alle Ripensere og andre medvirkende til at indsende materiale, billeder og tekst fra hele året. Alt materiale krediteres.
Billeder bliver bedst ved en størrelse på 999 x 665 px eller omkring 150 - 250 KB.